Krypteret chat

BEMÆRK: Som beskrevet på producentens hjemmeside blev SIMP Lite fra 31. december 2012 ikke længere vedligeholdt, eftersom meget få i dag anvender Windows Live Messenger og lignende chat-programmer. Vedligeholdelsen af denne vejledning er stoppet ved samme dato og vi henviser i stedet til vejledningen Krypteret samtale.

 

Denne vejledning tager udgangspunkt i, at du chatter via Windows Live Messenger eller et tilsvarende chat-program. Det krypteringsprogram vi anbefaler hedder SIMP Lite og er også kompatibelt med Yahoo!, ICQ/AIM og Jabber/Google.

Du kan læse producentens egen beskrivelse af SIMP Lite her. Udover chat kan Windows Live Messenger og tilsvarende programmer som bekendt også anvendes til samtale og overførsel af filer. Ingen af delene er imidlertid krypteret! Kommunikationen kan aflæses af uvedkommende undervejs, den kan ændres undervejs, og hackere kan udgive sig for at være nogen de ikke er. De problemer kan løses ved, at følge denne vejledning.

Installationen af SIMP Lite er hurtig og enkel. Vi har i årenes løb fået mange bekendte til at installere programmet, uden nogen nærmere instruktioner, og det virker som regel i første forsøg. Hvis ikke skal man bare genstarte Windows Live Messenger for at det virker. Alligevel vil vi anbefale, at du følger vejledningen. Fordelene vil være som følger:

  • Du slipper for manuelt at starte SIMP Lite.
  • Du slipper for at taste dit password ind.
  • Du slipper for et ligegyldigt program-ikon nede ved uret.

Bemærk at SIMP Lite krypterer dine chat-beskeder, men IKKE samtaler og filoverførsler. Til de formål henvises til vejledningerne Krypteret e-mail og Krypteret samtale.

Tip: Hvis SIMP Lite ikke ser ud til at virke, så genstart Windows Live Messenger.

 

Oversigt

Vejledningen har to punkter, men kun det første er påkrævet.

1 – Installation og konfiguration af SIMP Lite

2 – Brugervejledning

Videre til: 1 – Installation og konfiguration af SIMP Lite