Generel IT-sikkerhed

Her kan du sikre din PC imod malware og hacking
…Effektivt, gratis og nemt!

 
Sådan skulle det gerne se ud hver eneste gang du har scannet din PC, og det kan lade sig gøre lettere end du tror. Faktisk er regelmæssige scanninger overflødige på en godt sikret PC, for intet skidt kommer ind.

At sikre et Windows-baseret styresystem imod malware og hackere, behøver hverken være svært eller koste penge. Med den rette kombination af simple, gratisprogrammer, kan du rent faktisk opnå bedre sikkerhed, end mange har med deres købeprogrammer. Ud over generelle råd til sikker færdsel på nettet, vil du her finde nogle gratis og brugervenlige, og samtidig yderst effektive programmer, udvalgt efter mottoet:

Maksimal sikkerhed
Minimalt besvær

Sektion 1 – Grundlæggende sikkerhed
Obligatorisk sektion. Giver rigelig sikkerhed til de fleste.

Sektion 2 – Høj sikkerhed
Hvis du har gennemgået sektion 1, men ønsker særlig høj sikkerhed, og er indstillet på at håndtere nogle popups engang imellem.

Tekniske brugere og folk med interesse for sikkerhed, bør desuden se bloggen Sikkerhedskombinationer samt Effektive sikkerhedsprogrammer.