På den ellers udmærkede hjemmeside videnskab.dk har journalisten Thomas Hoffmann i 2017 skrevet artiklen ”Bange for overvågning? Det har været meget værre”. Der postuleres det blandt andet at ”Danskerne måtte for hundredvis af år siden leve med langt grovere indgriben i privatlivet, end vi gør i dag.”, idet politiet i 1600-tallet havde lov til uden videre at bryde ind i folks private hjem og blande sig i hvad de foretog sig. Deri har skribenten en pointe, for vi har i dag rettigheder inkorporeret i vores lovgivning, som vi ikke havde i 1600-tallet.
Men herfra bliver det desværre vanskeligere og vanskeligere at følge tankerækkerne i artiklen.

Artiklens tydelige agenda er, at privacy ikke er værd at værne om. Med afsnitsoverskrifter som ”Ingen privatlivets fred under enevælden” og ”Vi har altid levet i et Big Brother-samfund”, og udtalelser som ”Vi skal stille kritiske spørgsmål, men kan ikke modarbejde overvågning, for det vil altid være der” er artiklen en slet skjult opfordring til at acceptere overvågning. Argumentet er, at eftersom vi altid er blevet overvåget, må det være okay at vi fortsat bliver det. Men hvis et argument udgøres af en logisk konklusion baseret på gyldige præmisser, så formår dette argument at fejle i både konklusion og præmisser. Nutidens overvågning er nemlig så meget mere omfattende end den var i 1600-tallet, at det dårligt kan sammenlignes. Og hvis det kunne, ville det stadig ikke være en nødvendig følge deraf, at overvågningen er okay og skal accepteres. Ud fra den tankegang kunne man ligeledes sige ”Vi kan ikke modarbejde kræftsygdomme, for de vil altid være der” og ”eftersom der altid er forekommet voldtægt i samfundet, så er det okay at der fortsat bliver det. Det skal vi bare acceptere.”

Ud over den mangelfulde argumentation, er et grundlæggende problem med artiklen det samme, som man kan opleve hos mange andre artikler med samme agenda overfor privacy; de generaliserer og er unuancerede i deres opfattelse af begrebet ”overvågning”. De ender ofte med at benytte stråmands-argumenter ud fra den fejlopfattelse, at privacy-forkæmpere er imod overvågning af enhver slags. Men de fleste velovervejede personer kan formodentlig godt se, at der er forskel på masseovervågning af uskyldige borgere der ikke er mistænkt for noget ulovligt, og målrettet overvågning af kriminelle personer der planlægger ulovlige aktiviteter. Det er af afgørende betydning at foretage en sådan skelnen indenfor overvågningsbegrebet, for de fleste kan nok blive enige om, at den ene type overvågning er langt mere ønskelig i samfundet end den anden. I hvert fald er masseovervågning det vi som privacy-forkæmpere primært opponerer imod, og det leder kun til forvirring og forplumring af debatten, hvis man ikke forstår denne skelnen.

Dertil kommer det faktum, at der via moderne smartphones og computere, sendes og gemmes ufatteligt mange flere data om os nu, end der blev det i 1600-tallet, hvor alt skulle indskrives manuelt. I dag kan vores data på ingen tid kopieres og deles, hvilket igen var langt mere omstændigt og tidskrævende i forgangne århundreder. Vi har nu en hel industri af virksomheder, indenfor alt fra sociale medier til reklamevirksomheder, der specialiserer sig i at pumpe så mange data som muligt ud af os alle sammen. Samtidig render vi rundt med telefoner der konstant holder øje med hvor vi befinder os, hvem vi taler med og meget andet. Vores personlige data bliver efterhånden lagret og gemt i en sådan grad, at en sammenligning med overvågningen i 1600-tallet let kan forekomme decideret patetisk, og blive set som et udtryk for, at man enten intet har forstået, eller intet ved, om den teknologiske udvikling i de seneste årtier.

Hvis man vil være en dygtig journalist, eller hvis man blot ønsker at danne sig en velovervejet mening om et emne, så bør man først anskue sagen fra begge sider og derefter danne sin mening. Ligeledes er det en fordel at kunne behandle modstridende synspunkter med steelmanning frem for strawmanning, samt at forstå modpartens argumenter før man forsøger at skyde dem ned. Dertil hjælper det naturligvis også at have noget viden om det emne man vil behandle. Ellers risikerer ens argumentation og konklusion, at blive lige så forfejlet som i ovennævnte artikel.