Email-udbydere

I vejledningen Krypteret e-mail har vi førhen taget udgangspunkt i brugen af en Gmail-adresse. Dette har altid været en torn i øjet på os, eftersom Gmail som bekendt ejes af Google, et firma der lever af at foretage masseovervågning, og efterfølgende drive handel med de indsamlede persondata. Den type forretningsmodel er en trussel imod befolkningens mulighed for anonymitet, og dermed en indirekte trussel imod et demokratisk samfund (nærmere forklaret i denne blog).

Vi valgte at bruge Gmail som eksempel i vejledningen, for at gøre det hele så simpelt som muligt. Hvad nytte gør det at vejledningen giver maksimal sikkerhed, hvis ingen følger den? Desuden havde vi på daværende tidspunkt ikke et ordentligt overblik over, hvilke af alternativerne til Gmail, der kunne anbefales. Det overblik har vi nu tilegnet os, og har man problemer med at følge de første og vanskeligste punkter i vejledningen til krypteret e-mail, så har man måske nogle bekendte der kan hjælpe, ligesom vi også fortsat tilbyder gratis support via email.

Det følgende er en liste med email-udbydere som vi har fundet interessante, og som vi i nogle tilfælde har personlig erfaring med og kan anbefale. Udbyderne er valgt ud fra følgende kriterier:
* Skal tilbyde tilslutning via email-klient, helst med protokollen POP.
* Må ikke være underlagt amerikansk lovgivning (som denne udbyder var).
* Skal helst være gratis.
* Skal helst have særlig fokus på sikkerhed og privacy.
* Skal helst have eksisteret i en årrække.

Flere af udbyderne markedsfører sig selv med deres egen indbyggede kryptering, som dog kun virker når man logger ind via en browser. Vores anbefaling er imidlertid at anvende den ældre og mere velafprøvede de-facto-standard for email-kryptering, OpenPGP, og at gøre det via en email klient. Altså med andre ord: At følge vejledningen Krypteret e-mail. Den indbyggede kryptering som nogle af nedenstående udbydere tilbyder, er derfor ikke noget vi har taget med i vores vurdering af dem.
Nedenstående oplysninger er i øvrigt med forbehold for unøjagtigheder og manglende opdatering.

bitmessage.ch
Gratis.
Eksisteret siden 2013.
Servere i Schweiz.
Opsætning her.
Denne service lader til at fungere fint, dog er opsætningen lidt bøvlet, og man får brug for manuelt at indsætte den korrekte information, som findes i FAQ’en under overskriften What Data requires my E-Mail client?. Man skal desuden godkende et certifikat, hvilket også er omtalt i FAQ’en.
Noget lidt usædvanligt er, at man ikke selv vælger sit brugernavn, men i stedet får tildelt en lang og tilfældigt genereret adresse. Dog kan man efterfølgende vælge et såkaldt alias her.

Openmailbox.org
60 euro pr. år.
Eksisteret siden 2013.
Servere i Frankrig.
Opsætning her.
Vi har afprøvet denne udbyder i et stykke tid, og det har indtil videre fungeret fint.
Opdatering: Vi har senere oplevet at email-udbydere ejet af Microsoft i perioder kan finde på at blokere for emails fra Openmailbox.org.

Safe-mail.net
Pris: 25 dollars pr. år.
Eksisteret siden 1999.
Servere i Israel.
Opsætning her.
Vi har erfaring med denne udbyder, omend med lidt blandede oplevelser. Dokumentationen på deres hjemmeside virker mere præget af markedsføring end af reelle kompetencer og dedikation til sikkerhed og privacy, så det er svært at have fuld tillid til dem. Deres service via email-klient har til tider været nede, nogle gange i flere dage, og deres support svarer sjældent. Dog er der mulighed for at bruge servicen gratis, hvis man ellers kan nøjes med at modtage emails. Det kan være nyttigt hvis man ønsker en separat email-konto til f.eks. nyhedsbreve eller notifikationer. Skal man alligevel sende en email, så kan det gøres ved at logge ind med en browser og sende derfra.

Runbox.com
Pris: 15 euro pr. år.
Eksisteret siden 2000.
Servere i Norge.
Opsætning her.

Mailbox.org
Pris: 12 euro pr. år.
Eksisteret siden 2014.
Servere i Tyskland.
Opsætning her.

Hushmail.com
Pris: 50 dollars pr. år.
Eksisteret siden 1999.
Servere i Canada.
Opsætning her.

Kolabnow.com
Pris: 50 euro pr. år.
Eksisteret siden 2013.
Servere i Schweiz.
Opsætning her.

Startmail.com
Pris: 50 euro pr. år.
Eksisteret siden 2014.
Servere i Holland.
Opsætning her.

Novo-Ordo.com
Pris: 34 dollars pr. år.
Eksisteret siden 2008.
Servere i Panama.
Afslører ikke afsenderens IP-adresse.
Tilbyder anonym betaling med bitcoins.
Opsætning her.

Posteo.de
Pris: 12 euro pr. år.
Eksisteret siden 2009.
Servere i Tyskland.
Opsætning her.
Afslører ikke afsenderens IP-adresse.
Tilbyder anonym betaling med bitcoins.

Swissmail.org
Pris: 35 dollars pr. år.
Eksisteret siden 2000.
Servere i Schweiz.
Afslører ikke afsenderens IP-adresse.
Opsætning her.

Unspyable.com
Pris: 100 dollars pr. år.
Eksisteret siden 2007.
Servere i Sverige og Panama (ifølge prxbx.com/email)
Afslører ikke afsenderens IP-adresse.
Tilbyder anonym betaling med bitcoins.
Opsætning her.

TorGuard.net
Pris: 50 dollars pr. år.
Eksisteret siden 2012.
Servere i Holland, Rumænien, Ukraine, Panama.
Tilbyder anonym betaling med bitcoin.

PrivacyOffshore.net
Pris: 100 euro pr. år.
Eksisteret siden 2006.
Servere i Holland, Hong Kong, Tjekkiet og Malaysia (domæne-registrering i USA).

Trilightzone.org
Pris: 45 euro pr. år.
Eksisteret siden 2005.
Servere i Holland, Hong Kong, Malaysia og Luxembourg (man vælger selv).
Tilbyder anonym betaling med bitcoins, samt kontanter sendt med brev.
Afslører ikke afsenderens IP-adresse.
Dette er ikke den billigste udbyder, men folkene bag er yderst seriøse og med hjertet på rette sted i forhold til privacy-debatten. Vi har flere års personlig erfaring med deres service, og hvis ens privacy og anonymitet er altafgørende, så kan vi klart anbefale denne udbyder. Supporten er professionel og hjælpsom, og svarer som regel imponerende hurtigt uanset ugedag.

Neomailbox.com
Pris: 50 dollars pr. år.
Eksisteret siden 2003.
Servere i Schweiz.
Afslører ikke afsenderens IP-adresse.
Opsætning her.
Tilbyder anonym betaling med bitcoins, samt kontanter sendt med brev.
Denne udbyder har vi afprøvet, og med gode resultater. Der er fuld fokus på sikkerhed og privacy hele vejen igennem, vi har endnu ikke bemærket noget nedetid, og alt har fungeret helt efter bogen. Der er også en funktion der gør det muligt at oplyse “falske” email-adresser, men hvor man stadig vil modtage de emails der sendes til adressen. Ganske smart hvis man ønsker at modtage bestemte emails, men ikke ønsker at oplyse sin rigtige adresse. Det eneste minus ved denne udbyder er supporten, som de har valgt at nedprioritere.

Lavabit.com
Pris: 30 dollars pr. år.
Eksisteret siden 2005.
Servere i USA.
Tilbyder anonym betaling med bitcoin
Vi har valgt at medtage denne udbyder selvom den er underlagt amerikansk lovgivning, eftersom manden bag foretagendet, Ladar Levison, har hjertet på helt rette sted i forhold til privacy-debatten. Det har han bevist i dette opgør med myndighederne. Efter at have været “tvangs-lukket” i 3 år er tjenesten nu tilbage.

.

.

Opdatering maj 2017: Flere email-udbydere tilføjet.