“Hadforbrydelser”

Hvad er egentlig en “hadforbrydelse”?

Her er en definition (uddrag):
“Hadforbrydelser er en fælles betegnelse for handlinger, der strider mod straffeloven f.eks. trusler, hærværk eller overfald, og som samtidig er motiveret af et stærkt had til offeret på baggrund af en antagelse eller viden om offerets race eller etniske oprindelse, religion eller tro eller seksuelle orientering.”

Her er en anden og meget enslydende definition (uddrag):
“En hadforbrydelse er en forbrydelse, der er motiveret af had til personer, som gerningsmanden eller gruppen af gerningsmænd oplever som anderledes på grund disse personers etnicitet,  religion, tro eller seksuelle orientering.
Det, der adskiller en hadforbrydelse fra andre forbrydelser, er således, at forbrydelsen er motiveret i had frem for alene at være motiveret i gerningsmandens forsæt til at stjæle, øve vold eller anden form for kriminalitet.
En hadforbrydelse består herved af to elementer. Dels er en hadforbrydelse en strafferetlig forbrydelse; det kan fx være et verbalt overgreb, vold, hærværk, tyveri, eller røveri. Dels er en hadforbrydelse kendetegnet ved, at der ligger et diskriminerende udvælgelseselement i form af et hadmotiv til grund for forbrydelsen”

Her er endnu en definition:
“forbrydelse som er motiveret af gerningsmandens had mod en anden social gruppe, defineret på grundlag af køn, religiøs eller politisk overbevisning, etnicitet eller seksuel orientering”

Der findes også hjemmesider der i deres definition helt udelader motivet om had. Disse definitioner ser jeg bort fra da de typisk er så diffuse at de er ubrugelige.

Det er altså tilsyneladende en skærpende omstændighed for strafudmålingen, hvis den kriminelle handling er motiveret af følelsen had. Allerede her opstår problemerne:

  • Er det ikke problematisk når bestemte følelser grænser til at være en forbrydelse at føle? Eller skal vi virkelig til at indføre et tankepoliti der har til formål at sikre, at folk kun føler de følelser der (endnu) ikke er gjort ulovlige at føle?
  • Hvordan forestiller man sig at kunne opretholde et retssamfund baseret på love der i praksis er umulige at håndhæve? Teknologi til at aflæse menneskers følelser med tilbagevirkende kraft, ligger trods alt endnu ikke lige om hjørnet.
  • Som mennesker har vi evnen til at påvirke vores følelser, og vi kan i en vis udstrækning optræne os til, at føle eller ikke føle bestemte følelser i givne sammenhænge. Skal personer der formår at undgå at føle had når de sparker deres offer til invalid, slippe for alle anklager om “hadforbrydelse”, selv når dette ellers havde været på tale? Skal det måske ligefrem være en formildende omstændighed, hvis gerningsmanden kan påvise af have følt glæde, kærlighed eller andre “positive” følelser i gerningsøjeblikket?
  • Kunne dette være første skridt på vejen imod ikke kun at fastsætte hvad der er kriminelle handlinger, men også hvad der er kriminelle følelser? Og stemmer ideen om kriminelle følelser overens med konceptet om ytringsfrihed og individets ret til frit at danne sine egne meninger om tilværelsen og samfundet?
  • Selv om menneskers følelser skifter konstant, så mangler der alligevel i ovennævnte definitioner en indkredsning af, på hvilket tidspunkt følelsen had skal være optrådt for at kunne komme i betragtning som en skærpende omstændighed for strafudmålingen. Er det eksempelvis nok at anklagede et kort øjeblik følte hadet for 15 år siden i en helt anden sammenhæng? Skal følelsen have været til stede hele tiden under udførelsen af den kriminelle handling, eller er et kort sekund nok? Hvad hvis hadet var til stede i gerningsøjeblikket, men den kriminelle handling ville være blevet udført selv uden hadets tilstedeværelse?
  • Gør det nogen forskel hvis en modstridende følelse som kærlighed også har været til stede i eller omkring gerningsøjeblikket? Eller er det afgørende om selve beslutningen om den kriminelle handling udsprang af had? I så fald; hvad hvis hadet kun var en sekundær faktor i beslutningsprocessen? Skal folk der overfalder bestemte mennesker slippe for anklagen om “hadforbrydelse” hvis det var aggression, foragt eller vrede der motiverede dem, og ikke had? Hvordan vil man præcist skelne imellem sådanne følelser?
  • Hvordan skal en domstol med tilstrækkelig sikkerhed kunne afgøre hvilke følelser der gik igennem hovedet på gerningsmanden i forbindelse med den kriminelle handling?
  • Som det forklares her, så er “hadmotivet” kun en skærpende omstændighed for strafudmålingen, hvis den kan knyttes til “etnisk oprindelse”, “tro” eller “seksuel orientering eller lignende”. Selv hvis man kan fastslå at der har været tale om et hadmotiv, hvordan vil man da sikre sig, at hadmotivet har baseret sig på en af disse karakteristika, og ikke noget helt andet og ikke-strafbart?

Flere af ovenstående spørgsmål virker måske absurde, men når man fastsætter love og fører kampagner uden først at tænke dem og deres absurde konsekvenser igennem, så lægger man op til absurde spørgsmål.
Spørgsmålene kan måske også forekomme pedantiske og underordnede, men i et retssamfund er det af afgørende betydning, at man kan definere præcist hvilke handlinger (og nu tilnærmelsesvis også følelser) der er strafbare. Dette er forudsætningen for, at borgerne kan overholde loven og have hvad vi opfatter som “retssikkerhed”.

Love der er for diffuse til at give reel og tydelig mening, kan være en glidebane imod et samfund, hvor retsprincipper kastes til side til fordel for politikernes evigt skiftende ideer til hvordan de skal fremstå slagkraftige overfor befolkningen, og dermed vinde stemmer. Så længe vi tillader det at ske, har vi et demokratisk problem, som kan være medvirkende til at underminere retssamfundet.

Og dét er lige præcis hvad ideen om “hadforbrydelser” medvirker til.

 

Denne blog er inspireret af kampagnen STOP hadforbrydelser, der er indledt i et samarbejde imellem Københavns Politi, Københavns Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Ligebehandlingsudvalget samt World Outgames. Kampagnen er desuden støttet økonomisk af TrygFonden med 200.000 kr., Egmont Fonden med 600.000 kr., Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration med 600.000 kr. og Bikubenfonden med 500.000 kr. Samtlige parter er pr. 20. august 2010 blevet bekendtgjort med denne blog, og opfordret til i deres kampagne, at forholde sig til, samt skabe klarhed omkring de ovenfor fremførte problemstillinger.